Forord
Målgruppen for afløsningsopgaven er censor og vejleder, men den kan med fordel også læses
af andre studerende på cand.merc.-studiet. Formålet med seminaret har været at demonstrere
et analytisk overblik, metodiske færdigheder og evnen til faglig fordybelse indenfor områderne
konsumentadfærd og kvalitative metoder.
I forbindelse med opgaven ønsker vi at takke alle involverede - herunder respondenterne. En
speciel tak tilfalder Per Østergård og Jan Møller Jensen, som har været vejledere i forbindelse
med opgaven. De har bl.a. opstillet en oversigt over indholdet i opgaven med tilhørende
anbefalede sidetal. Som det ses, har vi fulgt disse anbefalinger ret nøje, og vores opgave fylder
præcis 40 sider. Vi benytter os af mange bilag, hvoraf en del er trinvise oversigter over
forskellige processer. Vi har med vilje plaeret disse oversigter som bilag, så læseren kan have
oversigterne ved hånden, mens afsnittene i selve teksten læses.
Vi har i forbindelse med opgaven haft et så tæt samarbejde, at vi ikke har fundet det muligt at
dele opgaven op i to ansvarsområder. Vi står derfor begge fuldstændigt inde for opgavens
indhold. Samarbejdet har været godt, og især i analyseafsnittet under den kvalitative metodedel
har det været en fordel at have mere end én syn på tingene.
Odense, december 1997
Bjørn Bøje Jensen | Lars Hedal Nielsen |