DEL E: BEGRÆNSNINGER OG KONKLUSIONER

DEL E: BEGRÆNSNINGER OG KONKLUSIONER

Undersøgelsens resultater kan ikke uden begrænsninger bruges i en praktisk sammenhæng. På en række punkter skal resultaterne tages med forbehold:

Undersøgelsen er ikke repræsentativ for kvinder - konklusioner lavet med kvindernes svar skal tages med forbehold.
Opdelingen af segmenter med hhv. høj og lav involvering skal tages med forbehold, da det er svært at finde forskelle mellem segmenterne - især ved højt- og lavtinvolverede kvinder.
Ingen data måler intensiteten af adfærdsmæssig involvering på tilfredsstillende vis. Alle konklusioner omkring denne type af involvering er derfor yderst tvivlsomme og må ikke bruges i virkelighedens verden uden at man meget tydeligt gør sig klart, hvilke problemer målet for adfærdsmæssig involvering indeholder.
Opdelingen i traditionelle og moderne par er svær at underbygge med demografiske data. Det betyder, at opdelingen ikke skal tillægges stor værdi i praktiske anvendelser af resultaterne.

Derimod er der ingen problemer med resultaterne knyttet til mental involvering. Det samme gælder vores konklusioner vedrørende mænds og kvinders relative indflydelse i beslutningsprocessen. Mange af begrænsningerne skyldes, at vi har valgt at holde fast i vores problemstilling og teoretiske referenceramme, selv om spørgeskemaet på nogle punkter ikke giver helt så gode analysemuligheder, som vi kunne ønske. I en undersøgelse i virkelighedens verden ville en del af begrænsningerne derfor ikke optræde.

15. Konklusioner og anbefalinger

Vores analyser viser tydeligt, at kvinder har deres at sige, når der købes herretøj. Selv om mændene faktisk mener, at de bestemmer mest i købsbeslutningsprocessen, så spiller kvinderne helt klart en rolle. Det er altså ikke mændene, der alene går ud og køber tøj til dem selv. På den anden side viser vores analyser også, at den meget traditionelle opfattelse af, at "manden tjener pengene, kvinden bruger dem" bestemt ikke holder, når en gennemsnitsbetragtning lægges på danske par, hvor manden er mellem 20 og 50 år. Parrene er ofte fælles om beslutningerne om køb af herretøj.

Både mænd og kvinder er følelsesmæssigt involverede i mandens tøj. Hos mænd er det især tøjets evne til at give dem glæde o.lign., der står i centrum, hvorimod kvinderne i højere grad involverer sig i mandens tøj, fordi tøjet har en social symbolsk værdi. Overordnet set er kvinder faktisk mere følelsesmæssigt/mentalt involverede i deres ægtefælles/kærestes tøj, end ægtefællen/kæresten selv! Sammenholdt med andre resultater fra vores analyser kan vi derfor også sige, at der hos nogle kvinder godt kan være tale om, at mandens tøj indgår som en del af kvindens extended self. Også for adfærdsdelen af involvering viser vores analyser, at kvinder deltager meget aktivt i beslutningsprocessen.

Man kunne forestille sig, at man kunne dele mænd og kvinder op i segmenter, der har hhv. høj og lav mental involvering. Vores analyser viser imidlertid, at dette næppe kan gøres på en måde, der giver mulighed for at beskrive segmenterne ud fra forskellige demografiske egenskaber. Til gengæld kan vi konkludere, at høj mental involvering også er ensbetydende med et stort kendskab til mange mærker.

Danske par er ofte enige om, hvad der skal købes af herretøj. Da vi som nævnt også har set, at kvinderne spiller en stor rolle - måske en lige så stor rolle som mændene - er det oplagt at kigge nærmere på, hvilket grundlag kvinder bruger, når de skal påvirke/bestemme tøjvalget. Det viser sig, at kvinder i højere grad end mænd bliver inspireret af modeshows, hvilket ikke bør komme som den store overraskelse. Mere interessant er det imidlertid, at kvinder også er det køn, der mest bruger husstandsomdelte tøjreklamer til at vælge tøj ud fra.

Set i et praktisk markedsføringslys vil vi anbefale, at man i højere grad bliver opmærksom på, at kvinden faktisk spiller en meget stor rolle, når mandens tøj skal købes. Det gælder, når det "erkendes", at manden har brug for nyt tøj, men det gælder bestemt også, når beslutningen om, hvilket tøj, der bliver købt, skal træffes. Det er vores opfattelse, at mange reklamer for herretøj er rettet mod mænd. Dette er der ikke noget overraskende i, men vi mener, at vores analyser berettiger en øget reklamesatsning på kvinder som målgruppe for herretøjsreklamer.

Tilbage til startsiden. Frem til Litteraturliste.